Audi-tekniker søges til moderne bilhus med gode forhold i Viborg

Autocentralen Viborg er stolt Audi-servicepartner i det flotte nyere bilhus i udkanten af Viborg. Teamet af Audi-teknikere består af dygtige passionerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau. Audi arbejder efter avancerede, fabriksafprøvede retningslinjer og der er høje forventninger til vores medarbejdere fra både vores leverandører og kunder. Hvis du brænder for brandet, tilfredse kunder og har erfaring der kan matche vores krav - så send os en ansøgning.

Vi tilbyder faciliteter i top, dygtige, engagerede kollegaer og ledere - samt et bilhus med højt til loftet og godt humør. Den samme gode service som vi tilbyder kunderne, forventer vi også at tilbyde kollegaerne. Hvis alle medarbejdere hver dag gør deres absolut bedste, hjælper hinanden på kryds og tværs - kan vi få den arbejdsplads vi alle drømmer om. Luksuriøse rammer, tilfredse kunder og dygtige, imødekommende og gode kollegaer.
 
Selvom du måske ikke lever op til de specifikke krav, modtager vi gerne din ansøgning, da vi altid er på "jagt" efter dygtige kollegaer. 

Jobbet:

  • Servicering og vedligeholdelse af vores modelprogrammer 
  • Tekniske problemløsninger på vores bilmærker
  • Både store og små mekaniske reparationer
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og team-ånd
  • Diagnose og fejlfinding af ICE, PHEV og HV systemer.
  • Diagnose og reparation af HV og PHEV batterier  

Kvalifikationer/Profil:   

  • Uddannet mekaniker og gerne med erfaring fra vores mærker
  • En teamplayer som sætter pris på tæt samarbejde
  • Ambitioner om at udvikle dig og lære nyt
  • Fleksibel og kan lide en dynamisk hverdag
  • Serviceminded, kan lide kundekontakt og vil dyrke relationer
  • En god kollega med et godt humør
  • Erfaring med PHEV og HV systemer. 

Vi tilbyder:     

  • Professionelt og travlt arbejdsklima med "højt til loftet"
  • Nogle af områdets dygtigste kolleger 
  • En virksomhed med 8 afdelinger - alle i sund vækst
  • Suveræne produkter og solidt kundegrundlag    
  • Løn i forhold til dine kvalifikationer 
  • Planlagt efteruddannelse hos importør

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 21. januar 2026
Ansøgningsfrist: 31. marts 2026
Forventet start: 1. april 2026
Arbejdsgiver
Autocentralen A/S
Lundborgvej 12 C
8800 Viborg
Viborg Kommune, Danmark