Bliv en del af Køge Kommunes Ejendomsafdeling - Vi søger erfarne projektledere

Køge Kommune søger to erfarne projektledere til Ejendomsafdelingen, der ønsker at gøre en forskel gennem nye byggeprojekter og vedligeholdelse af kommunens ejendomsportefølje.

Køge Kommunes Ejendomsafdeling er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen. Afdelingen er placeret dels på Høgevej og dels på Rådhuset – begge steder i Køge.

Afdelingen varetager hele paletten af opgaver indenfor ejendomsområdet, herunder nybyggeri, genopretning, vedligehold og drift, samt rengøring af kommunens ejendomme.

De to stillinger som projektledere er i Ejendomsafdelingens Team Byggeri, der består af 14 medarbejdere og en teamleder.
Team Byggeri varetager blandt andet alle faser i udviklingen af nye byggerier, fra de første idéer og tanker til aflevering, ibrugtagning og 1-års gennemgang. Andre opgaver i Team Byggeri er genoprettende vedligehold på kommunens ejendomme, samt om- og tilbygningsprojekter, samt energispareprojekter.

Medarbejderne i teamet har forskellige kompetencer, som både kommer fra uddannelsen (fx ingeniør, bygningskonstruktør eller maskinmester), men også fra den erfaring medarbejderne har opbygget.

Team Byggeri er placeret dels på Rådhuset (Torvet 1) og dels på Matrielgården (Høgevej 9). På Rådhuset sidder 5 projektledere, Energiteamet med 3 medarbejdere samt 2 administrative medarbejdere. Og på Høgevej sidder 3 projektledere sammen med Ejendomsafdelingens 4 driftsledere, og 2 administrative medarbejdere.

Den ene stilling er på Rådhuset, og den anden på Høgevej.

I Team Byggeri har vi både meget store opgaver (+100 mio. kr.) og genoprettende vedligehold hvor den enkelte opgave kan være på ½ mio. kr. Og så har vi alt det derimellem. Vi skal bruge to nye medarbejdere, som tilsammen kan håndtere hele spektret. Og skulle en ansøger have kendskab til støttet byggeri (med skema ABC) er det bestemt ikke en ulempe, idet vi bl.a. også opfører plejeboliger til kommunens ældre.

Til en del af projekterne – herunder naturligvis de meget store – samarbejder vi med eksterne rådgivere, hvorfor det også vil være en fordel for ansøger, at man har arbejdet på denne måde.

Som ny medarbejder skal den rette person kunne:

  • udarbejde projektplaner indeholdende organisering af projektet, tidsplanlægning, risikovurdering, udbud m.m., og i det hele taget alt det forberedende arbejde fra idéfasen til kontrahering – altså det der skal ske inden ”spaden stikkes i jorden”
  • udarbejde udbudsbeskrivelser, indhente tilbud og kontrahere
  • være projektleder på store nybygningsopgaver, samt om- og tilbygningsopgaver og genopretningsprojekter i den eksisterende ejendomsportefølje
  • finde de rette eksterne rådgivere og samarbejde med dem i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekterne
    til de lidt mindre opgaver levere økonomiske beregninger og skitser til prissatte dispositionsforslag, og gerne i mindre omfang projektere
  • føre bygherretilsyn med udførelsen af arbejderne (ikke fagtilsyn)
  • samarbejde med og yde rådgivning til kollegerne i afdelingen og ”ude på ejendommene”
  • have gode kommunikative evner i mødet med de mange forskelligartede interessenter.

Det er en stilling, hvor du skal være synlig internt i det kommunale samarbejde og overfor øvrige interessenter.

Vi forventer, at du har erfaring som projektleder eller lignende. Meget gerne som rådgiver og gerne med en håndværksmæssig baggrund indenfor byggeri, suppleret med en uddannelse som fx bygningsingeniør eller bygningskonstruktør eller lignende.

Herudover forventer vi, at du:

  • har indgående kendskab til arbejdernes udførelse, herunder fastlagte kvalitetskrav og normer
  • kan dokumentere 5-10 års erfaring med sammenlignelige opgaver
  • er systematisk i din dokumentation
  • har flair for positiv kontakt til alle interessenter – vi går efter de gode fælles løsninger
  • besidder gode samarbejdsevner
  • er indstillet på en arbejdsdag, som ikke kun er på kontoret, men også ude på kommunens ejendomme og byggepladser
  • har en holdning til dit arbejde som er positiv, professionel og ansvarlig
  • er en holdspiller, som også er indstillet på at hjælpe kolleger, som måtte have brug for det.

Det er en fordel, men ikke et krav:

  • har erfaring fra politisk styrede organisationer
  • kan dokumentere erfaring som projektleder i forbindelse med opførelse af plejeboligbyggerier
  • kender Køge Kommune – eller er interesseret i at lære kommunen at kende
  • kan tegne i Revit eller CAD
  • har kendskab til IKT, DBD, Byggeprojekt (webportalen) og eDoc

Vi tilbyder:

  • et spændende job i en organisation, hvor der er mulighed for at påvirke/videreudvikle ansvarsområder
  • stor selvstændighed i opgaveløsningerne
  • flekstid med indflydelse på placering af egen arbejdstid
  • hjemmearbejdsdage efter aftale med nærmeste leder
  • mulighed for at leje ferieboliger (både i Danmark og i udlandet) gennem kommunens Feriefond
  • attraktive medarbejdertilbud gennem kommunens personaleforening samt gode kantineforhold
  • Foretrækker du bilen, har vi også personaleparkering til rådighed for medarbjderne.

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Løn, ansættelsesvilkår og pension efter gældende overenskomst og principperne for ”Ny løn”, hvor vi vurderer dine erfaringer og kvalifikationer
  • For at undgå misforståelser skal det understreges, at det er en stilling i en kommune, hvorfor lønnen formentlig vil være mindre end i private ansættelser.

Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag via dette link

I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.

#sammenomkøge 

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 14. april 2025
Ansøgningsfrist: 9. maj 2025
Forventet start: 1. juli 2025
Arbejdsgiver
Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge
Køge Kommune, Danmark