Driftschefer til boligselskaber administreret af Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB)

Ejendomsdrift handler ikke kun om bygninger – det handler om mennesker, processer og udvikling. I DAB søger vi lige nu flere driftschefer, der både kan lede gennem dygtige ejendomsledere, har faglig indsigt i byggeri og helhedsplaner og formår at arbejde i tværfaglige teams på tværs af DAB. Er du klar til opgaven?

Din rolle
Som driftschef får du en central rolle i at sikre en stabil og effektiv drift og vedligeholdelse af boligafdelingerne. Du skaber et tæt og velfungerende samarbejde med beboerdemokraterne i bestyrelserne og er driftens stemme ifm. store og små byggesager.

De beboervalgte bestyrelser har en afgørende indflydelse på strategiske beslutninger og større investeringer. Det bliver din opgave at navigere mellem forskellige interesser, skabe tillid og sikre en konstruktiv dialog. Med din byggefaglige indsigt sikrer du, at drifts- og vedligeholdelsesmæssige hensyn bliver en integreret del af beslutningsprocesserne, så boligafdelingerne udvikles i en bæredygtig og økonomisk forsvarlig retning.

Her et udpluk af de opgaver, som venter dig:

  • Udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner
  • Tovholder på renoveringsprojekter
  • Ledelse af ejendomsledere og -mestre
  • Budgetlægning og budgetopfølgning
  • Deltage i bestyrelsesmøder, beboermøder samt byggemøder

Stillingen indebærer aftenmøder da bestyrelserne mødes uden for normal arbejdstid.

Du bliver en central del af et tværfagligt team i DAB, hvor du samarbejder med en bestyrelseskonsulent, en økonomikonsulent og en afdelingssekretær. Derudover har teamet et tæt samspil med specialister inden for fx byggeri og jura. Teamsamarbejdet er afgørende for den måde vi samarbejder på, så vi sikrer os selskaberne får den service de har brug for.

Din arbejdsplads bliver både på hovedkontoret på Frederiksberg og på ejendomskontorerne.

Læs et interview med en driftschef her

Hvem er du
Du har erfaring med ejendomsdrift og stort kendskab til bygningsdrift. Du har gennem din karriere opnået erfaring med vedligeholdelse, renoveringsprojekter, projektledelse og budgetstyring – eksempelvis som bygningskonstruktør. Du kan også have andre uddannelsesmæssige veje til stillingen. Din byggefaglige indsigt gør dig i stand til at analysere og håndtere komplekse tekniske problemstillinger, da du er driftens repræsentant i byggesager. Samtidig har du et skarpt overblik over økonomi og driftsmæssige hensyn.

Erfaring med at arbejde i et politisk styret miljø er en fordel, da beboerdemokratiet og bestyrelsesbeslutninger spiller en central rolle i den daglige drift. Din evne til at skabe dialog, opbygge tillid og finde fælles løsninger gør dig til en værdifuld samarbejdspartner for både medarbejdere og beboervalgte bestyrelser.

Vi søger en erfaren leder eller en kandidat med stærke ledelseskompetencer, der kan drive og udvikle et team af ejendomsfunktionærer. Du skaber struktur i hverdagen og sikrer, at både driftsopgaver og strategiske initiativer gennemføres effektivt i tæt samarbejde med organisationens interessenter.

Vi søger driftschefer til følgende porteføljer:

1) Herlev + Hjortespringskollegiet
Stillingen kræver en solid byggeteknisk erfaring idet der er flere helhedsplaner samt nybyggeri. Du får en central ledelsesrolle med tæt samarbejde med fire erfarne ejendomsledere på tværs af selskaberne. Stillingen kræver evnen til at navigere i et stærkt beboerdemokrati, hvor samarbejdet er tæt og kravene høje.

2) Lyngby
Stillingen har et stærkt ledelsesfokus og kræver blik for driften i et helhedsperspektiv – herunder koblingen til helhedsplanerne. Du skal kunne tænke strategisk og navigere i krydsfeltet mellem drift, udvikling og beboerdemokrati. Politisk forståelse og evnen til at navigere i en politisk styret organisation er afgørende for at lykkes i rollen.

3) Hvidovre, Asminderød, Slangerup og Birkerød
Det er en stor fordel for stillingen, at du har erfaring med eller forståelse for byggesager; særligt har du forståelse for byggeprocesser og kan føre sager sikkert i mål. Porteføljen dækker 4 forskellige selskaber og kræver dermed flair for prioritering i hverdagen. Ledelsesopgaven er primært gennem sparring på byggetekniske projekter, der er mulighed for at udvikle dig yderligere inden for dette område.

Du bedes tydeligt markere, hvilken/hvilke stillinger du søger.

DAB - en del af noget særligt
Hos os handler det om mennesker og fællesskab.

Vi er et non-profit alment administrationsselskab og for os er boligadministration mere end blot bygninger; det handler om hjem og om at sikre, at beboerne har en stemme. Beboerdemokratiet er hjertet i den almene sektor, og med vores mål og værdier; redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne, arbejder vi hver dag for at styrke det.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab med åbenhed og humor som fællestræk. Året rundt har vi forskellige aktiviteter og sociale arrangementer - både i og uden for arbejdstiden.

For at du får en rigtig god start, har vi sammensat et skræddersyet introduktionsprogram til dig. Du lærer organisationen at kende, og får et godt overblik over dine arbejdsopgaver.

Du har mulighed for at vokse både fagligt og personligt, og være med til at påvirke dine arbejdsopgaver i forhold til dine styrker og interesser. Vi står desuden over for en spændende tid, hvor DAB og Lejerbo undersøger muligheden for en sammenlægning, som kan åbne for nye muligheder.

Læs mere her: Velkommen til DAB

Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv endelig til

Portefølje 1: Jesper Hyldal, afdelingschef på tlf. 2080 4064

Portefølje 2: Lasse Skou Lauridsen, afdelingschef, på tlf. 2139 6259

Portefølje 3: Pia Jeppesen, afdelingschef, på tlf. 2080 4104

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om DAB
Vi lægger stor vægt på livet i boligafdelingerne og bakker op om fællesskabet blandt beboerne og beboerdemokratiet. Siden 1942 har vi administreret boliger for almene boligselskaber og kommuner i hele landet, og vi varetager alt fra administration af ventelister og udlejning til vedligeholdelse af boliger, ejendomme og grønne områder.

Vi tager samfundsansvar med afsæt i FN’s verdensmål, som er ramme for vores arbejde med bæredygtig udvikling. Det er en vigtig del af vores rådgivning ved nybyggeri, renovering og biodiversitet på det nære plan og i en større kontekst.

Se mere på dabbolig.dk og LinkedIn

Arbejdssted: DAB, Frederiksberg

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 9. april 2025
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
DAB
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune, Danmark