

Entrepriseleder til Anlæg i Kolding
Har du erfaring med entrepriseledelse og er klar på nye udfordringer? - Så har Arkil jobbet til dig!
Min hverdag
Som entrepriseleder samarbejder jeg med afdelingens projektchefer og formænd om at sikre kvaliteten i vores vej- og kloakanlægsprojekter, som der i øjeblikket er stor efterspørgsel på i Kolding- og Trekantområdet.
Jeg bruger min faglighed og erfaringer til at finde de bedste løsninger og evner at tænke ”ud af boksen” og er tryg i at afprøve nye metoder, når opgaverne kræver det.
Min dagligdag veksler mellem tilstedeværelse på byggepladserne og kontoret i Kolding.
Arkil tilbyder
- En fast stilling med løn efter kvalifikationer
- Fritvalgskonto, sundhedsforsikring og en god pensionsordning
- Mulighed for firmabil og at arbejde hjemmefra, når det passer med projekterne
- God mulighed for personlig og faglig udvikling og efteruddannelse
- En dagligdag med fokus på fællesskab og netværk, mental sundhed og sikkerhed
- En sund balance mellem arbejde og fritid
Mine ansvarsområder og opgaver
- Planlægning af entreprisen med det øvrige projektteam
- Koordinering med underentreprenører, leverandører og myndigheder
- Opfølgning på produktion og løbende mængdeopgørelser
- Udarbejdelse og indrapportering af kvalitetssikring (KS)
- Deltagelse i sikkerhedsmøder og løbende opfølgning på sikkerhed og arbejdsmiljø
Mine kompetencer
For at jeg kan lykkes som entrepriseleder, lægger Arkil særlig vægt på at jeg besidder følgende kompetencer:
- Erfaring som projektchef eller entrepriseleder
- Uddannelse som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende
- Føler mig tryg ved IT- og anlægstekniske programmer
- Er en dygtig forhandler med sans for detaljen
- Vægter opgaver og relationer til kolleger og samarbejdspartnere lige højt.
Om Arkil
I Arkil forpligter vi os til at være en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. I dagligdagen har vi et stort fokus på sikkerhed mens vi efterlever vores værdier om høj faglighed, ordentlighed i vores samarbejde internt såvel som med eksterne, samt at skabe en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er i dag én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.100 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4 milliarder kr. Vi udfører entreprenørprojekter og anlægsarbejder over hele landet, og er med vores 80 års erfaring, en ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Således har vi sat, og vil fortsat sætte et solidt aftryk på landets infrastruktur.
Læs mere om arkil her.

Ansøg
Det lyder som noget for mig!
Kontakt Helgi Snæbjørnsson på telefon 41870561 efter den 21. april, for at høre mere om jobbet, eller send dit motiverede CV direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.
Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Datoer
Oprettet: 10. april 2025Ansøgningsfrist: 7. maj 2025
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Arkil A/SJernet 4E
6000 Kolding
Kolding Kommune, Danmark