Intern teknisk sælger

Teknisk stærk profil til veldrevet produktionsvirksomhed i vækst

Vil du arbejde tæt på både kunder, teknisk afdeling og produktion – og være med til at finde de rigtige løsninger til industrien?

En dansk industrivirksomhed i Sydjylland søger en intern teknisk sælger, som trives i krydsfeltet mellem kundedialog, teknisk forståelse og struktureret og administrativ salgsarbejde.

Du bliver en vigtig del af salgsorganisationen og får en central rolle i at sikre en god og professionel kundedialog – fra første forespørgsel til færdig ordre.

Om stillingen
Som intern teknisk sælger bliver du en vigtig sparringspartner for både kunder, eksterne sælgere og interne funktioner som konstruktion og produktion.

Du er med til at sikre, at kunderne får den rigtige løsning – og at tilbud, ordrer og tekniske afklaringer håndteres professionelt og effektivt.

Dine primære opgaver

Ordre- og tilbudshåndtering

  • Udarbejdelse af tilbud ud fra kundespecifikationer og tekniske tegninger
  • Daglig ordremodtagelse og ordrebehandling
  • Opfølgning på tilbud og igangværende ordrer
  • Sikring af korrekt dokumentation

Kundedialog og rådgivning

  • Professionel kundebetjening via telefon og mail
  • Teknisk rådgivning om virksomhedens produkter og løsninger
  • Behovsafdækning i dialog med kunder

Samarbejde internt i organisationen

  • Tæt samarbejde med eksterne sælgere
  • Koordinering med produktion og konstruktion
  • Afklaring af tekniske spørgsmål og leveringsforhold

CRM og ERP

  • Opdatering og vedligeholdelse af CRM-system
  • Vedligeholdelse af stamdata og ordreinformation i ERP
  • Sikring af god datakvalitet og procesoverholdels

Din profil
Vi forventer at du har en teknisk praktisk tegningsforståelse og erfaring fra en salgs- eller supportfunktion i en produktionsvirksomhed.

Din uddannelsesbaggrund kan fx være:

  • teknisk designer
  • produktionsteknolog
  • teknisk eller handelsorienteret uddannelse

Det vigtigste er, at du:

  • har erfaring fra en salgs- eller salgsunderstøttende funktion (B2B)
  • har teknisk forståelse og kan læse tekniske tegninger
  • har erfaring med tilbudsgivning og ordrebehandling
  • er vant til at arbejde i ERP-systemer

Har du erfaring fra jern- og metalindustrien eller ordreproduktion, er det en fordel.

Du taler og skriver dansk og engelsk.

Som person
Du trives i en rolle med mange kontaktflader og tager ansvar for at få tingene til at lykkes.

Vi forestiller os, at du:

  • er serviceminded og professionel i kundedialogen
  • kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver
  • arbejder struktureret og systematisk
  • trives i samarbejde på tværs af faggrupper
  • tager initiativ og følger op på opgaver

Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af en virksomhed med høj medarbejdertilfredshed og mange medarbejdere med lange ansættelser.

Her er der fokus på:

  • godt samarbejde
  • stærk faglighed
  • udvikling af kundetilpassede løsninger

Du får en hverdag tæt på både teknik, produktion og kunder – og bliver en vigtig del af virksomhedens fortsatte vækst.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker efter Industriens Funktionæroverenskomst.

Løn efter kvalifikationer

Derudover tilbydes:

  • pensionsordning
  • fritvalgskonto
  • sundhedsforsikring

Virksomheden tilbyder 

  • En spændende og alsidig stilling med mulighed for at præge hverdagen
  • Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • En veldrevet produktionsvirksomhed i stabil vækst
  • Grundig oplæring

Virksomheden er kendetegnet ved høj teknisk faglighed, kvalitet i leverancerne og en kultur, hvor samarbejde, ansvarlighed og ordentlighed vægtes højt.

 

Virksomheden er en veletableret dansk industrivirksomhed med omkring 75 medarbejdere.
Virksomheden udvikler og producerer løsninger inden for procesudstyr til industrien.

Der arbejdes tæt sammen med kunderne om at udvikle skræddersyede løsninger, og virksomhedens produkter anvendes både i Danmark og internationalt.

Organisationen er kendetegnet ved stærk teknisk faglighed, fleksibel produktion og en kultur, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 6. marts 2026
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
HTK Consult
6100 Haderslev
Haderslev Kommune, Danmark