Konstruktionsingeniør til rådgivende Ingeniørfirma

Vi har brug for en ny kollega – så er du konstruktionsingeniør (diplom eller civil) med nogle års erfaring og lyst til at arbejde med konstruktioner i træ, stål, murværk og beton hører vi gerne fra dig.

Alsidig hverdag sammen med dygtige kolleger
Som vores nye konstruktionsingeniør kommer du til at indgå i et bredt sammensat team af ingeniører og konstruktører med ekspertise inden for bl.a. konstruktioner, energi- og indeklima, brandrådgivning, installationer og projektledelse.

Du vil komme til at projektere konstruktioner til en lang række forskelligartede byggerier lige fra Arkitekttegnede villaer og renoveringer til etageboligbyggerier og erhvervsbygninger og til at arbejde både med mindre opgaver samt indgå i forskellige større projekter.

Vores konstruktionsteam arbejder tæt sammen med firmaets øvrige faggrupper – der sparres på kryds & tværs og samarbejdes for at skabe de bedste resultater for vores kunder, der bl.a. tæller entreprenører, arkitekter, typehusfirmaer, private bygherrer og offentlige myndigheder.

Vi projekterer i avancerede IT-programmer, bruger AutoDesk programpakke og benytter EazyProject til projektstyring.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet ingeniør med speciale inden for konstruktioner – diplom eller civil, og har nogle års erfaring.

Du har en god statisk forståelse, er løsningsorienteret og trives både med selvstændigt arbejde og som del af et team.

Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring som bygværksprojekterende og har kendskab til udformning af statisk dokumentation efter SBI-anvisning 271 samt erfaring med FEM beregninger.

Din arbejdsdag hos os
Hos os får du en uformel omgangstone blandt kompetente og hjælpsomme kolleger. Vi har et godt teamplayermiljø, og vi støtter op om medarbejdere, der gerne vil videreuddanne sig. Vi sparrer på tværs af faggrupper og erfaring – internt og med vores samarbejdspartnere. Vi har afdelinger i Hjørring og Aalborg – ekstra arbejdsstationer på begge kontorer giver fleksibilitet i arbejdsdagen.

Vi lægger vægt på, at der skal være balance i dit arbejdsliv og derfor arbejder alle vores ansatte efter en almindelig 37 timers uge og har gode flexmuligheder.

???_10157???

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 7. april 2025
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Erasmus & Partnere A/S
Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Hjørring Kommune, Danmark