

Ledelse, logi(sti)k og kemi – er du vores nye Kemi Supervisor?
(Ja, vi mener både logik og logistik – du får brug for begge.)
Som Kemi Supervisor hos Jutlandia får du en rolle med ansvar, mening og masser af koordinering. Du får det daglige ansvar for vores kemihåndtering på Esbjerg Havn – i tæt samspil med dine kolleger og med støtte fra Operations Manageren for Chemicals, Logistics & Customs – og din kommende chef. Han er både dygtig og sympatisk, og du kan godt glæde dig til at arbejde sammen med både ham og dit kommende team.
Du bliver den, der planlægger og holder snor i opgaverne – og samtidig sikrer, at vores interne og eksterne kunder mødes med det overskud og den professionalisme, vi er kendt for. Her er sikkerhed, struktur og samarbejde ikke bare buzzwords – det er fundamentet for, at vi lykkes.
Vi leder efter en kollega, der har øje for både processer og mennesker… og som ikke løber skrigende bort, når der siges “HSE-gennemgang” på mandagsmødet.
Kemikalier kræver overblik – og det har du
Du bliver en del af vores specialiserede kemiafdeling, hvor vi håndterer alt fra modtagelse og oplagring til udlevering og lastning. Det kræver præcision, overblik og samarbejde.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Planlægge og koordinere dagens opgaver og aktiviteter
- Sikre, at alle HSEQ-processer overholdes – både internt og eksternt
- Have tæt kontakt med kunder og samarbejdspartnere
- Arbejde løsningsorienteret og være med til at forbedre processer
- Lede, støtte og motivere dit team – både fagligt og menneskeligt
Hvem er du så?
Du behøver ikke komme fra havnen eller være kemiker, men du har relevant erfaring – f.eks. fra en produktionsvirksomhed, procesindustri, lager eller logistik. Du ved, hvad det vil sige at have ansvar, og du trives med at finde løsninger, når tingene ikke går efter drejebogen.
Du har erfaring med ledelse – enten som teamleder, supervisor eller lignende – og du forstår vigtigheden af at være tilgængelig, synlig og troværdig. Og så har du forståelse for HSE og kan arbejde struktureret med processer og dokumentation.

Ansøg
Er det dig, vi mangler?
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i Gert Nielsen, Operations Manager for Chemicals, Logistics & Customs (din kommende chef igen ja - ham til højre på billedet). Du fanger Gert på gmn@jut.dk eller +45 79 12 88 27. Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til job@jut.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Datoer
Oprettet: 26. juli 2025Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
JutlandiaAmerikavej 1
6700 Esbjerg
Danmark