Production Manager (Ningbo, Kina)

Er du nyuddannet på udgik efter ansvar, udvikling og uforglemmelige oplevelser ?

Vil du tage det første eller næste skridt i din karriere – og gøre det i Kina?

Er du klar på en oplevelse for livet, og har du mod på at tage ledelsesansvar og være med til at udvikle en produktion i vækst?
Så har vi måske det perfekte næste kapitel i din karriere.

Vi søger dig, som er både el-teknisk og processtærk. Du får ansvaret for en mindre egenproduktion af klovbeskæringsbokse. Samtidig hermed får du mulighed for at tage del i videreudviklingen af virksomheden KVK Tech, som oplever en markant efterspørgsel. 

Vi er klar til at give dig ansvar i dit tempo, samtidig med at vi sikrer at du får den støtte, som du har brug for - både lokalt i Kina og fra Danmark.

Et job der rykker – både fagligt og menneskeligt

Med reference til den danske COO får du ansvaret for den daglige drift og planlægning i vores kinesiske produktion, der består af ca. otte dygtige og dedikerede medarbejdere i henholdsvis hydraulik-, mekanik- og el-afdelingen.

I samarbejde med dine medarbejdere får du ansvaret for at sikre den daglige drift af vores egenproduktion. Sideløbende deltager du i samarbejdet om at sikre den fortsatte udvikling af KVK Tech, som co-designer, udvikler og producerer elektriske styringer. 

Overblik over dine ansvarsområder og opgaver:

  • Lede og motivere dit team
  • Sikre planlægning, overblik og fremdrift i produktionen
  • Opstarte nye projekter og produkter i samarbejde med kolleger
  • Vedligeholde datadisciplin og sikre processer i SAP (oprettelse af ordrer, BOM-lister, varenumre mv.)
  • Optimere arbejdsgange og sikre løbende forbedringer
  • Sparre og samarbejde på tværs af Kina, Danmark og USA

Profilen vi håber på at finde

Vi forestiller os, at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund med teknisk/kommerciel overbygning
  • Taler og skriver både dansk og engelsk
  • Har mod på at tage springet og arbejde i udlandet i minimum to år
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket
  • Er nysgerrig på kulturforskelle og har en åben og respektfuld tilgang til dine medmennesker

Det vigtigste? At du har lyst til at vokse – både som menneske og som leder.

Du tilbydes

Du bliver en del af KVK, en danskejet og -ledet virksomhed med hovedsæde i Esbjerg.
Du får masser af frihed og medindflydelse – og vi forventer, at du bruger den til at tage ansvar og sætte dit præg på virksomheden.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En 2-årig expat-kontrakt med mulighed for forlængelse
  • Lejlighed i Ningbo + årligt rejsebudget
  • Privat sundhedsforsikring og fuld hjælp til visum og ophold
  • 30 dages ferie + kinesiske helligdage
  • Løn udbetalt i Kina efter lokal skat

Vi skal også nok hjælpe med alt det praktiske, og har specialister til rådighed i forbindelse med både udrejse og ophold. 

Din hverdag bliver i Ningbo – en af Kinas største havnebyer med 8 millioner indbyggere og et solidt internationalt expat-miljø. Her bor allerede en række danskere og internationale medarbejdere, og der er god mulighed for at du hurtigt vil finde dig til rette – både professionelt og privat.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 11. september 2025
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
HTK Consult
helene@htk-consult.dk
Arbejdssted
Kina