Produktionschef til BioCirc Favrskov Biogas

Vil du være med til at sikre den daglige drift af vores biogasanlæg i Favrskov og samtidig bidrage til den grønne omstilling?

Vil du med på holdet?
Lige nu søger vi en Produktionschef, som har lysten og evnerne til at blive en del af den grønne omstilling og som i samarbejde med vores kollegaer i driften og Anlægsdirektøren skal varetage og optimere driften af biogasanlægget.
Som Produktionschef skal du planlægge, koordinere og prioritere den daglige drift og dermed sikre, at vores anlæg altid kører optimalt. Det betyder en hverdag med mange forskellige opgaver hvor du både er en aktiv del af driften, samtidig med at du er med til at sikre en løbende driftsoptimering.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være…

  • Koordinering og udførelse af daglig drift og overvågning af anlægget
  • Planlægge og udføre vedligeholdelsesplaner og optimering af anlægget
  • Reparationer af procesudstyr
  • Procesoperative opgaver
  • Deltagelse i vagtordning, som i vagtperioden består af overvågning via pc eller telefon samt rundering af anlægget og fysiske udkald.
  • Administrative opgaver relateret til driften 

Hvem er du?
Vi forestiller os at du har en faglig baggrund som maskinmester, smed, mekaniker, elektriker, automatikmekaniker, industrielektriker, mejeritekniker eller lignende. Har du erfaring fra branchen er det et plus, men det er ikke et krav.

Derudover forestiller vi os at du:

  • er god til at kommunikere og motivere dine kollegaer
  • brænder for opgaven, er kompetent på dit område og kan lide at ikke to dage er ens
  • har et godt overblik og evner at bevare det også i pressede situationer
  • tager initiativ, arbejder selvstændigt og har hænderne skruet rigtigt på
  • har flair for IT og er vant til at anvende Office-pakken og arbejde på iPad og telefon, da overvågningen af anlægget
  • foregår via PC/SRO
  • sætter en ære i at overholde virksomhedens kvalitets- og sikkerhedskrav og finder det helt naturligt at bidrage til, at virksomheden præsenterer sig fra sin bedste side.

Da du vil indgå i den etablerede vagtordning, er det nødvendigt, at du har bopæl i fornuftig køreafstand fra anlægget. Anlægget har adresse på Fuglsangvej 100, 8450 Hammel

Vi tilbyder...
For den rette person vil der være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en velkonsolideret virksomhed i hastig vækst. Vi lægger vægt på frihed under ansvar og gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag.
Lønpakken forhandles individuelt baseret på din baggrund og erfaring og omfatter også pensions- og sundhedsforsikring.

Om BioCirc
BioCirc er en af de største producenter af biogas internationalt og en hastigt voksende grøn energivirksomhed. Vores ambition er at bidrage markant til den grønne omstilling ved at udvikle og drive grønne energiplatforme, der integrerer biogas, grønne brændstoffer, CO₂-fangst og -lagring samt elproduktion.

Vi er i gang med at realisere en række spændende projekter, herunder opstart af CO₂-fangst og -lagring i 2026 på fem af vores otte biogasanlæg samt projekter med fokus på at udvide vores geografiske aftryk.

Hos BioCirc tror vi på, at handling skaber forandring, og vi er drevet af ambitionen om at gøre den grønne omstilling til virkelighed.


I BioCirc ønsker vi at skabe og udvikle en arbejdsplads med plads til forskelligheder og mangfoldighed og vi anser diversitet som en styrke, der kan bidrage positivt til udvikling af virksomheden og bidrage til det gode arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi kandidater af alle baggrunde til at ansøge.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 19. februar 2026
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
BioCirc
Fuglsangvej 100
8450 Hammel
Favrskov Kommune, Danmark