Produktudvikler med teknisk fødevareforståelse til EASIS

Foodjob Nordic søger på vegne af EASIS en produktudvikler med stærk teknisk forståelse for fødevarer, ingredienser og ernæring. EASIS er en markedsledende dansk fødevarevirksomhed med speciale i produkter uden tilsat sukker. Sortimentet spænder bredt på tværs af mange kategorier, hvor smag, ernæring, funktionalitet og kommerciel relevans skal gå op i en højere enhed.

Foodjob Nordic søger på vegne af EASIS en produktudvikler med stærk teknisk forståelse for fødevarer, ingredienser og ernæring. EASIS er en markedsledende dansk fødevarevirksomhed med speciale i produkter uden tilsat sukker. Sortimentet spænder bredt på tværs af mange kategorier, hvor smag, ernæring, funktionalitet og kommerciel relevans skal gå op i en højere enhed.

Da EASIS ikke har egen produktion, sker produktudviklingen i tæt samarbejde med eksterne producenter og leverandører. Rollen handler derfor om at omsætte idéer, produktkrav og forbrugerindsigter til konkrete recepter, specifikationer og udviklingsbriefs, som kan realiseres i tæt samarbejde med producenterne.

Stillingen
Du får ansvar for at drive udviklingsprojekter på tværs af produktkategorier – fra idé og koncept til lancering. Rollen kombinerer produktudvikling, ingrediensforståelse og projektstyring. Du kommer til at arbejde med mange parallelle projekter og får en central rolle i koordineringen mellem leverandører, producenter og interne stakeholders. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner i forhold til råvarer, ernæring, mærkning, anprisninger og dokumentation, så produkterne lever op til både lovgivning, brandkrav og forbrugerforventninger.

Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:

  • Drive udviklingsprojekter fra idé til færdigt produkt
  • Udarbejde produktbriefs, recepter og specifikationer til producenter
  • Koordinere udviklingsforløb med leverandører og eksterne produktionspartnere
  • Vurdere ingredienser, råvarer og recepter i forhold til funktionalitet, ernæring og smag
  • Bidrage til udvikling af produkter uden tilsat sukker på tværs af kategorier
  • Sikre fremdrift og overblik i mange samtidige projekter
  • Arbejde med mærkning, anprisninger og fødevarelovgivning
  • Indhente og vedligeholde dokumentation og produktspecifikationer

Din profil
Du har en relevant videregående, gerne kandidatbaseret, fødevarefaglig eller naturvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient. i fødevarevidenskab, molekylær ernæring og fødevareteknologi, fødevarer og ernæring eller en tilsvarende uddannelse med stærkt fokus på fødevarer, ingredienser, ernæring og produktudvikling. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra fødevarebranchen, ingrediensvirksomhed eller FMCG. Det vigtigste er, at du har stærk interesse for fødevarer, ingrediensfunktionalitet og produktudvikling – og motiveres af at omsætte kompleks viden til kommercielle produkter, der får succes ude i markedet. Andre væsentlige kompentencer:

  • Har teknisk forståelse for råvarer, ingredienser og deres funktion i fødevarer.
  • Arbejder struktureret og trives med mange parallelle projekter.
  • Er god til at skabe fremdrift og følge op.
  • Har interesse for ernæring, sundhed og forbrugertrends.
  • Kommunikerer professionelt med producenter, leverandører og andre samarbejdspartnere på dansk og engelsk.
  • Har forståelse for fødevarelovgivning, mærkning og dokumentation, da det er med til at sætte rammerne for udvikling af produkterne, og du vil desuden arbejde tæt sammen med virksomhedens QC-specialist.

EASIS tilbyder
Du får en central rolle i en ambitiøs og markedsledende fødevarevirksomhed med et stærkt brand og høj innovationsgrad.

Som produktudvikler hos EASIS får du mulighed for at arbejde bredt på tværs af mange fødevarer, arbejde grundigt med innovation og kvalitet samtidig med du vil være tæt på strategi og kommercielle beslutninger i en flad organisation. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens produkter uden tilsat sukker.

Hverdagen er præget af høj faglighed, korte beslutningsveje og tæt samarbejde med både kolleger, leverandører og producenter.

Om Foodjob Nordic
Foodjob Nordic er en rekrutteringsvirksomhed specialiseret i fødevaresektoren med kontorer i Agro Food Park i Aarhus og i centrum af Roskilde. Vores konsulentteam har stor brancheerfaring i at arbejde med de bedste kandidater og matche dem med førende fødevareproducenter, ingrediensvirksomheder og salgsvirksomheder i Danmark og i resten af Skandinavien.

Vi sigter altid på at give kandidater og virksomheder et optimalt rekrutteringsforløb med høje krav til vores viden, kvalitet, træfsikkerhed og professionalisme. Vi rekrutterer primært gennem CV databaser, annoncering her på hjemmesiden, samt et godt international netværk i fødevarebranchen. Vi er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa, IFR-A, som giver os et stort internationalt overblik med lokal indsigt i den europæiske fødevarebranche.

Find din næste karrierestilling eller virksomhedens nøglemedarbejdere med Foodjob Nordic!

foodjobnordic.com

Øvrige ledige stillinger

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. maj 2026
Ansøgningsfrist: ???_10158???
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Foodjob Nordic
Midtjylland, Danmark