Purchaser/Indkøber

Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og leverer klimavenlige teknologier til den maritime sektor? Du bliver en del af en organisation, der udvikler sig og du får mulighed for at præge dit eget job.

Om stillingen
Som Purchaser er din primære opgave at sikre vareindkøb og følge op på indkøbsordrer til produktionen, projektaktiviteter og øvrige efterspørgsler i organisationen. Derudover er du en aktiv bidrager til de øvrige aktiviteter i afdelingen, herunder planning og SCM-processer, samt tværorganisatoriske funktioner.  

I dagligdagen vil du, udover din hyppige kontakt med leverandørerne, få et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i Eltronic FuelTech, herunder vores kontorer i Korea og Kina. Dette med henblik på at sikre, at vores kunders behov dækkes og projekter gennemføres rettidigt. Du vil bidrage analytisk og tage aktiv del i at udvikle leverandører og leverandørsamarbejdet for at skabe holdbare løsninger der dækker Eltronic Fueltech behov.  

Dine arbejds- og ansvarsområder er blandt andet: 

  • Varetage indkøb af varer og godkende fakturaer
  • Opfølgning på leverandører. Sikre ordrebekræftelse, levering til tiden og bidrage til levering i rette kvalitet og med korrekt dokumentation
  • Opdatere alle relevante stamdata og indkøbsdata i ERP-systemet
  • Sikre hurtig og præcis besvarelse af henvendelser fra Service, Sales support og vores kontorer i Korea og Kina
  • Bidrage til udvikling af lokale og globale SCM-processer
  • Bidrage til gennemførsel af forecast-processer og opdatering af tilhørende data i ERP-system
  • Tæt samarbejde med og udvikling af nøgleleverandører for at sikre forbedret leveringsperformance 
  • Samarbejde med R&D og PTQ i forbindelse med produktændringer og returordrer
  • Tage initiativ til forbedringstiltag og udvikling af nye processer der understøtter afdelingens funktioner eller samarbejdet med andre dele af organisationen

Stillingen er baseret på 37 timer med reference til Supply Chain Manager. Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Hedensted.

Faglige kvalifikationer
Det er vores klare forventning, at du har flere års erfaring som Indkøber fra en virksomhed med egen produktion. Erfaring med produktionsstyklister og signifikant varekompleksitet og -struktur vil være en fordel. 

Vi forventer også, at du har gode IT-kompetencer, herunder et stort kendskab til ERP-systemer og indkøbsmoduler. Navision, Axapta og/eller BC365 er at foretrække. Du har også betydelig erfaring med Excel og gerne Power BI. Desuden skal du beherske dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Vi sørger for, at du får en god oplæring med introduktion til virksomheden, vores arbejdsgange og systemer.

Personlige kvalifikationer 
Det er væsentligt for os, at du har en analytisk og proaktiv tilgang til opgaverne. Dette dels i forhold til at sikre driften og nedbringe risikoen for uforudsete Supply Chain udfordringer i en kompleks verden. Dels i det interne og eksterne samarbejde, hvor du skal være med til at sikre, at vi udvikler os i tråd med hele organisationen. 

Du har et logisk sind og et rigtig godt øje for detaljen, og du har et stort fokus på at følge op. Du finder det naturligt at opbygge nære leverandørrelationer og besidder en sund forretningsforståelse. 

Som person er du en teamplayer, der er resultatorienteret og har et innovativt og udviklingsorienteret mindset, hvor forbedringer søges. Opstår der udfordringer ligger det dig naturligt at søge efter løsninger, alternativer og muligheder. Du bidrager til den gode stemning, og du betragter hjælpsomhed i teamet som en selvfølge. Du bliver en del af et engageret team, der altid er klar med en hjælpende hånd og et smittende godt humør. 

Vi tilbyder
En yderst interessant stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, bæredygtighed, kvalitet og innovation højt. 

Vi kan love gode relationer og imødekommende medarbejdere og kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. 
Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft.

Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, sundhedssikring, god work/life balance, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med dygtige, engagerede og motiverede kolleger.

Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til gasindustrien og den maritime sektor, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Du bliver en del af en virksomhed bestående af dedikerede og kompetente ingeniører, maskinmestre, teknikere og andre teknisk interesserede kolleger. 
Eltronic FuelTech beskæftiger over 200 medarbejdere, som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1300 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.

Eltronic FuelTech ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Eltronic FuelTech er en global ingeniørvirksomhed, som specialiserer sig i løsninger til den maritime industri, der gør det muligt for skibe at sejle på alternative, grønnere brændstoffer. Vores virksomhedsmål er at udvikle innovativ integreret maritim teknologi, der leverer verdensomspændende bæredygtighed. Vores produktportefølje består af høj- og lavtryksudstyr til dual fuel motorer, og vi tilbyder løsninger i alle faser af produktudviklingscyklussen – fra konceptudvikling og fremstilling til installation, eftersalg og service. Eltronic FuelTech A/S beskæftiger 190+ medarbejdere i Danmark, Korea og Kina, der både dækker specialiseret samt bred viden inden for branchen.

Eltronic FuelTech A/S er en del af Eltronic Group A/S.

???_10157???

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 13. februar 2026
Ansøgningsfrist: 8. marts 2026
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 2
8722 Hedensted
Hedensted Kommune, Danmark